Beredskabet og de øvrige myndigheder på Fyn er klar til stormen Malik, som lige nu ser ud til at ramme Fyn og øerne fra i morgen lørdag eftermiddag og til om med søndag aften. DMI har varslet vindstød af orkanstyrke og forhøjet vandstand flere steder. Læs mere her
Fyns Politi, Beredskab Fyn, TrekantBrand, kommunerne, Region Syddanmark og det øvrige beredskab har fredag eftermiddag afholdt koordineringsmøde om den forestående situation med kraftige vindstød og forhøjet vandstand, som stormens Malik ventes at kunne forårsage på Fyn og øerne. Ud over koordinering af beredskabsmæssig karakter har myndighederne også fokus på den tryghedsskabende indsats.Hvad kan borgerne på Fyn og øerne forvente?
De nuværende meldinger er, at der kan forventes forhøjet vandstand i Assens Havn, Svendborg Havn, Odense Fjord Stige Ø, Faaborg, Bagenkop, Bogense og Kerteminde Havn. Kraftig blæst med vindstød af orkanstyrke kan ventes i hele politikredsen.Der henvises til de respektive kommuners hjemmesider for information om evt. udlevering af sandsække.
Myndighederne vil mødes igen lørdag morgen med henblik på at drøfte de nyeste prognoser. Fyns Politi vil løbende og efter behov sende meddelelser ud på beredskabets vegne via Twitter og pressen, så alle kan følge med i udviklingen via de lokale medier. Skulle stormen få betydning for trafikken vil dette blive meldt ud her.
Derudover kan alle borgere følge vejrudviklingen og få de seneste prognoser for stormen Malik på DMIs hjemmeside.