Bliv en vigtig del af Nordfyns Kommune som struktureret og hjælpsom digitaliseringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en struktureret og hjælpsom kollega med lyst og interesse til at vedligeholde og udvikle bruger- og systemadministration i Nordfyns Kommune.

Du skal bidrage til fagområdernes udnyttelse af den Fælleskommunale Infrastruktur og hjælpe dem med forskellige indsatser omkring GDPR. Herudover vil du skulle udbrede SAPA og andre Kombit-projekter i vores organisation.

Vi tilbyder en nyoprettet stilling, og vi kan garantere, at jobbet vil byde på både spændende og udfordrende opgaver. Vi forestiller os, at du skal arbejde med

  • administration af dele af den Fælleskommunale Infrastruktur, herunder Serviceplatformen, FK Organisation, FK-klassifikation mv.
  • udbredelse af brugen af den Fælleskommunale Infrastruktur
  • administrative driftsopgaver i den Fælleskommunale Rammearkitektur og andre systemer, der understøtter det samlede IT-landskab
  • oprettelse og tildeling af jobfunktionsroller
  • vedligeholdelse af systemkatalog (brugeroprettelser og rettighedstildelinger)
  • opgaver omkring informationssikkerhed, der støtter fagområderne med deres efterlevelse af GDPR
  • udbredelse af SAPA og andre Kombit-projekter
  • opgaver ad-hoc, der understøtter fagområderne i den digitale transformation
  • journalisering og dokumentation

Hvem er du?

Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, men vigtigst er det, at du har lyst til at arbejde med bruger- og systemadministration som din primære funktion.

Vi forestiller os, at du har flere års joberfaring i den administrative del af den kommunale organisation. Måske har du allerede erfaring med de opgaver, vi nævner her i stillingsopslaget. Det kan også være, at du har arbejdet med fagsystemer, ESDH eller været en del af et Kombit projekt, hvor du har opnået kendskab til KLE, brugerprofiler, rettighedstildelinger eller lign. KLE er en forudsætning i opgaveløsningen.

Din uddannelsesbaggrund har du inden for det kommunale administrative område, hvor du har opnået kendskab til den kommunale organisation og de fagområder, vi understøtter. Du kan også have erfaring som digitaliseringskonsulent, hvor du har arbejdet med Kombit i forskellige sammenhænge.

For at lykkes i jobbet, er det afgørende, at du har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med kolleger på alle niveauer i organisationen, samtidig med at du også kan arbejde selvstændigt. Det er også en fordel, hvis du er nysgerrig og god til at skabe relationer.

Derudover vil det være godt, hvis dine faglige og personlige kompetencer indebærer, at du

  •  er struktureret, detaljeorienteret og forstår at følge opgaverne til dørs
  •  er god til at sætte sig ind i nye og til tider komplicerede opgaver
  •  har erfaring med at indgå i projektarbejde
  • har en god forståelse for digitalisering – både i en organisatorisk kontekst, men også som teknisk disciplin
  • har en god forståelse for informationssikkerhed
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • kan udfordre eksisterende fremgangsmåder og tankesæt
  • kan navigere i en stilling med mange arbejdsopgaver

Hvem er vi?

Digitalisering og Teknologi er en forholdsvis ny afdeling under stabsfunktionen Strategi og Politik. Vores opgave er at understøtte hele organisationen med it, digitalisering og teknologi. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab præget af en uformel tone, hvor vi samarbejder, sparrer og deler vores viden med hinanden.

Vi er 11 (snart 13) gode kolleger med meget forskelligartede arbejdsopgaver. Vores opgaver berører hele organisationen, og du vil få mange kontaktflader og stor variation i dine arbejdsopgaver.

Du vil blive en del af digitaliseringsteamet, med i alt 5 kolleger, der løser mange forskellige opgaver inden for digitalisering og teknologi. Du kommer primært til at arbejde tæt sammen med en kollega, hvor I overlapper med opgaver, men der vil også være opgaver med eget ansvarsområde.

Digitalisering og Teknologi har daglig arbejdsplads på Bogense Rådhus. Som digitaliseringskonsulent vil du også skulle arbejde på de to øvrige rådhuse i henholdsvis Otterup og Søndersø, hvor vores kolleger fra de øvrige forvaltningsområder har deres daglige gang.

Nordfyns Kommune følger Den Fælleskommunale Rammearkitektur, og principperne i de nationale standarder og strategier for sikkerhed og digitalisering.

Nordfyns Kommune har fokus på at transformere, implementere og optimere tilgang og udnyttelse af digitale potentialer. Vi understøtter organisationens systemopkobling og deres efterlevelse af GDPR.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads

  • hvor du vil få indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde og fleks
  • hvor der er strategisk fokus på digitalisering og teknologi
  • hvor vi er i fuld gang med at transformere os inden for digitalisering og teknologi
  • hvor vi løser arbejdsopgaver i et fællesskab på tværs af organisationen
  • hvor vi udvikler os sammen og har fokus på, at vi hver især trives – både individuelt og i arbejdsfællesskaber
  • med mulighed for indflydelse på egen faglige og personlige udvikling
  • med en sundhedsordning
  • med kantineordning fra mandag-torsdag

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse skal finde sted.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Digitalisering og Teknologi: afdelingsleder Mette Tokehøj, tlf. 61 22 06 86.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest den 19. juni 2024.

Vi afholder første ansættelsessamtale den 3. juli 2024 og en eventuel anden samtale den 8. juli 2024.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9e137b53)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Digitalisering og Teknologi, Østergade, 5400 Bogense

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057634

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet