Er du klar til nye udfordringer, og vil du være faglig koordinator for et team, der sætter standarden for udviklingen og vedligeholdelsen af ledelsesinformationen samt interne kontroller i Nordfyns Kommune?
Nordfyns Kommune søger en engageret og ambitiøs faglig koordinator, der brænder for at skabe overblik og udvikling inden for økonomistyring. Vi tilbyder en unik mulighed for, at du kan blive en central spiller i vores nyoprettede team for ledelsesinformation, interne økonomiske kontroller samt indsatsen og kontrollen mod socialt bedrageri.
Vi tilbyder:
- Mulighed for personlig og faglig udvikling: Som faglig koordinator hos os får du stor indflydelse på din egen faglige udvikling. Vi prioriterer videreuddannelse og sparring, så du altid er på forkant med de nyeste metoder og værktøjer inden for ledelsesinformation og interne kontroller.
- En rolle med stor indflydelse: Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen, hvor din indsats danner grundlaget for beslutninger, der gør en forskel for både vores organisation og borgere.
- Fleksibilitet i arbejdet: Vi tror på en sund balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, så du kan tilrettelægge din hverdag på en måde, der passer dig bedst - dog med respekt for, at kerneopgaven definerer arbejdets tilrettelæggelse.
- Netværk og muligheden for ledelsesudvikling: Du indgår i netværk med konsulenter i andre kommuner, hvor du får mulighed for ekstern sparring. Hvis du har interesse i en fremtid som leder, har vi i Nordfyns Kommune et Ledertalentprogram, hvor du på en struktureret træningsbane kan udvikle dig over tid.
Dine primære opgaver vil være:
- Strategisk udvikling af ledelsesinformation: Udarbejdelse og koordinering af relevant ledelsesinformation i tæt samarbejde med organisationens fagområder. Du bidrager til koordinering og prioritering af, at vi har opdateret og relevant ledelsesinformation, der understøtter både politiske og administrative mål.
- Koordinering af økonomiske interne kontroller: Løbende opfølgning på vores interne kontroller gennem detaljeret opfølgning og rapportering. Du sikrer, at vi altid har et præcist billede af resultatet af de udførte interne kontroller, så vi løbende kan vurdere på risici og reagere hurtigt på uhensigtsmæssigheder samt behovet for eventuelle særlige indsatser.
- Kontrol mod socialt bedrageri: Du vil, sammen med vores dygtige medarbejdere, der arbejder med kontrol og forebyggelse af socialt bedrageri, koordinere og bidrage til forbedring og udvikling af vores processer for indsatsen mod socialt bedrageri.
- Rådgivning og sparring: Du bliver en vigtig rådgiver for udvikling af ledelsesinformation, hvor du med dine kompetencer hjælper med at træffe informerede beslutninger og skabe sammenhæng mellem økonomistyring og faglige mål.
Vi søger en kandidat, der:
- har en relevant uddannelse på minimum diplomniveau samt flere års erfaring med udvikling af ledelsesinformation og gerne kendskab til KMD Insight og Power BI
- har evnen til at erhverve ny viden, som du omsætter til konkrete handlinger i formidling af ledelsesinformationen
- har erfaring med brugen af Excel på superbrugerniveau
- har erfaring med koordinering og opfølgning af projekter og opgaver
- er en dygtig kommunikator, der både kan lytte og stille de rette spørgsmål samt formidle komplekse sammenhænge på en forståelig og overbevisende måde
- er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at skabe synlige resultater gennem tæt samarbejde med kolleger og ledelse
- har humoristisk sans samt lyst og vilje til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer og bidrage til fælles opgaveløsninger.
Bliv en del af Nordfyns Kommune, og vær med til at sætte retningen for fremtidens ledelsesinformation i Nordfyns Kommune!
Send os din ansøgning senest tirsdag den 25. marts 2025 og vær med til at gøre en forskel i vores organisation.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 28. marts 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Budget og Regnskab, Ole Vett på telefon 29 43 46 85. Er jeg optaget, er du velkommen til at sende en SMS, så vil du blive ringet op.
Bilag:
- Funktionsbeskrivelse – faglig koordinator for Team Ledelses-information og Kontrol
- Organisationens Strategi- og Udviklingsplan 2023-2026
- Medarbejdergrundlag
- Organisationsdiagram - Nordfyns Kommune
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=99019ad1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Budget og Regnskab, Østergade, 5400 Bogense
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a8b79ec2-2da9-4c29-8321-5a1aa7da7d4e