BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med IT-tekniske udfordringer, vedligehold af servermiljø og programporteføljen for It-sikkerhed, og brænder du for at gøre hverdagen nemmere for dine kolleger i organisationen – så har vi en spændende stilling.
I Nordfyns Kommune har vi strategisk fokus på digitalisering og teknologi. Vi søger en kollega, der sammen med dygtige kolleger har lyst til at styrke vores IT-fundament, sikre fremtidens it-infrastruktur og en stabil daglig drift til gavn for vores kolleger i organisationen.
Hvem er du?
Du kommer med en solid it-teknisk indsigt fra tidligere ansættelser. Du har et højt fagligt niveau og evnen til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige fagligheder.
Som person er du kommunikativ og lyttende samtidig med, at du er løsningsorienteret med et blik for at nå i mål med opgaven og skabe resultater sammen med dine kolleger.
Dine faglige og personlige kompetencer:
- Du har en IT-faglig uddannelse
- Du har en solid teknisk baggrund med kendskab til drift af et fysisk og virtuelt servermiljø
- Du har erfaring med håndtering af Microsoft platforme såsom Exchange, AD/FS, SQL og M365
- Du har kendskab og interesse for it-sikkerhed på servere og end-points
- Du har evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
- Du kan kommunikere på alle niveauer og til alle fagpersoner i et let og forståligt sprog
- Du bidrager aktivt til et godt samarbejde og deler din viden med dine kolleger.
Hvad indeholder jobbet?
Som IT-konsulent bliver dine primære opgaver, at:
- stå for drift og vedligehold af fysisk og virtuelt servermiljø
- stå for drift og vedligehold af tekniske opsætninger og tilpasninger af interne snitflader ud mod vores fagsystemer
- drive og være aktivt involveret i optimering af It-miljøet generelt, og problemløse avanceret teknik, når det driller
- hjælpe It-supporten med at løse og teste hverdagens tekniske udfordringer samt fejlfinding
- stå for tilsyn og kontroller efter principperne i ISO 2700X sikkerhedsstandarden
- være en medspiller og deltager i afdelingens øvrige opgaver, når der er behov for det.
Hvem er vi?
Digitalisering og Teknologi er en ny afdeling under stabsfunktionen Strategi og Politik. Vores opgave er at understøtte hele organisationen med IT, digitalisering og teknologi. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab præget af en uformel tone, hvor vi samarbejder, sparrer og deler vores viden med hinanden.
Afdelingen står for servicering af ca. 2.500 brugere med både pc’ere, iPads og iPhones, samt fastnettelefoni via Avaya.
Servermiljøet ligger on-premise på Hyper V hosts med virtuelle servere primært på Microsoft Windows-platforme som, for eksempel, SQL, AD/FS, og Exchange.
M365 tenant synkroniseres med AD connect, og den organisatoriske implementering af M365 apps er påbegyndt.
Micro Focus Zenworks anvendes som distributionsværktøj af programmer til pc’ere.
Brugeroprettelse, og rettighedsstyring sker via vores IDM system ID-connect, og til selve brugersupporten anvendes servicesystemet TopDesk.
Vi kan tilbyde dig
- en arbejdsplads med strategisk fokus på digitalisering og teknologi
- en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et arbejdsfællesskab i en afdeling med 14 dygtige kolleger, der løser opgaver inden for it, digitalisering og teknologi
- sundhedsordning
- kantineordning
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse skal finde sted.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. mart 2024 eller snarest muligt.
Vil du høre mere om jobbet?
Vi ser frem til at høre fra dig snarest muligt om denne spændende mulighed som IT-konsulent i Nordfyns Kommune.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Digitalisering og Teknologi: IT-chef Per Stenaa, tlf. 64 82 81 91 eller IT-arkitekt Tina Wrøbel, tlf. 64 82 81 97.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest den 19. januar 2024, kl. 12.00.
Vi afholder første ansættelsessamtale den 23. januar og anden samtale den 25. januar 2024.
Her kan du læse mere om vores personalepolitik samt om vores principper for fleksibel arbejdstilrettelæggelse: Personalepolitik - Nordfyns Kommune
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6922c8e8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Digitalisering og Teknologi, Østergade, 5400 Bogense
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968287