BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er et fast rul på fjorten dage, hvor man har tre arbejdsdage i hver uge. Så hver anden uge har man weekenden. Arbejdstiden svinger i tidsrummet fra kl. 7.00 til 00.30 og er mellem 8,5 og 14,5 timer pr. vagt.
Om mig kan jeg fortælle følgende:
Jeg er:
- 60 år ung og bor på landet sammen med min mand uden for Bogense på Nordfyn. Her har vi racehøns som gerne skal på udstilling, og 2 hunde, som vi også bruger en del tid på.
- en glad pige, som holder af både sort humor og ironi med et smil og glimt i øjet.
- en der altid har haft mange bolde i luften, og er meget kreativ på mange områder, hvor jeg bla. også tager ud og hjælper/vejleder andre i bla. renovering af hus. oma.
- Vores mad er så vidt muligt dyrket herhjemme og hjemmelavet, på samme måde som saft, juice, marmelade, gele og kompot.
- Når muligheden byder sig, ja så går turen også til diverse kurser, et spil bingo, tøsetur, en tur i det blå med en lille madkurv, eller en weekendtur.
-I mit liv er jeg beriget med både børn og børnebørn, og dem ser jeg gerne så ofte som det er muligt
- Jeg går til bassintræning to gange, og fysioterapi 1 gang om ugen.
- Min aktivitet er bestemt af mit smerteniveau, og er af den grund meget impulsiv. Jeg har en sjælden lidelse der hedder CRPS som er et overaktivt nervesystem og 2 inflammatoriske gigtlidelser.
Jobbet indebærer:
- At hjælpe mig med praktiske opgaver såsom rengøring, madlavning, vasketøj, alt hjælp ud af huset og rigtig meget mere. Du skal også hjælpe mig med personlig pleje og I det hele taget skal du være mine hænder og fødder, men ikke mit hoved.
Dine kvalifikationer skal være følgende:
- Stabilitet; Jeg er meget afhængig af dig i min hverdag, og derfor er det vigtigt at du er stabil, og at jeg kan regne med dig.
- Fleksibilitet; Min hverdag og aktiviteterne i den, er ofte smertebestemt, derfor har jeg behov for, at du er fleksibel. Som regel er tingene ikke planlagte, og derfor skal du kunne takle ikke altid at vide hvad dagen bringer. Hvorimod jeg sætter dagsordenen, efter min formåen. På samme måde vil jeg også være fleksibel og imødekomme dine ønsker, så vidt det er muligt.
- Rengøring; Du er glad for at gøre rent og holde orden i hjemmet. Jeg er allergiker, derfor er det et must, at du er god til at komme i alle krogene.
De bedste løsninger, når vi frem til, med god kommunikation og fleksibilitet fra begge sider af.
- Situationsfornemmelse/Tavshedspligt. Dette er en stor del af, at være hjælper. Da du færdes i vores hjem hvor alt i vores liv er sat til skue for dig, skal du kunne være fluen på væggen og samtidig have øjne for, hvornår jeg har brug for hjælp.
- Du skal lære, hvornår du skal træde til, og hvornår du skal trække dig. Du skal gerne selv være ironisk og have sort humor.
- Have B kørekort og gerne BE, eller være villig til at tage BE og ikke være bange for at køre en stor bil.
Når jeg ikke har brug for hjælp, skal du kunne underholde dig selv. Det kan være med en god bog, en serie på computeren eller strikketøjet der kan findes frem. Kort sagt, alt hvad der er ”stille sysler”
Vagterne:
Er fordelt på 12 vagter om måneden på fast rul.
Overenskomstansættelse sker under LOBPA
Ansættelse snarest muligt og senest 1. August 2024
Ansøgning med foto, kontaktinformation og evt. anbefalinger sendes til
Gitte Hansen på:
bpa1planhus@gmail.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076691