Velfunderet pædagogisk afdelingsleder til Bogense Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af elevers trivsel og læring? Trives du i et miljø, hvor barren sættes højt, og har du modet til at udfordre og udvikle vores hverdag – så er du måske den person, vi kunne tænke os at have som kollega. Vi vil glæde os til at møde dig til en rundvisning på skolen.

Bogense Skole søger en engageret, nærværende og faglig velfunderet pædagogisk afdelingsleder med ansvar for mellemtrinnet og udskolingen fra den 1. februar 2024.

Om os
Bogense Skole er en tosporet skole fra  0. – 9. årg., med SFO og SFO klub.

Vi arbejder p.t. afdelingsopdelt i afdeling indskoling (0. til 3. årgang), afdeling mellemtrin (4. til 6. årgang) og afdeling udskoling (7. til 9. årgang).

Vi har i alt 476 glade og videbegærlige elever, og vi er ca. 55 medarbejdere til at lave den bedste hverdag for eleverne. Skolen er en spændende arbejdsplads med et forpligtende fællesskab både fagligt og socialt samt et respektfuldt og positivt arbejdsmiljø med højt til loftet.

Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleleder samt dig som afdelingsleder.

Ledelsesopgaven
Vi søger en didaktisk og kompetent afdelingsleder til at varetage ledelsen af mellemtrinnet og udskolingen, som vil indgå i ledelsesteamet om drift og udvikling af skolen. Dine arbejdsopgaver vil knytte sig til både pædagogisk ledelse, lærings- og personaleledelse.

Lederprofil

  • Du udøver synlig, dialogbaseret og resultatorienteret ledelse tæt på medarbejdernes dagligdag.
  • Du stiller dig gerne i spidsen for udviklingsprocesser, og har gjort dig tanker om, hvordan vi kan højne elevernes trivsel.
  • Du har et anerkendende menneskesyn.
  • Du interesserer dig for udviklingen af samarbejdet mellem skole og hjem.
  • Du er en god kommunikator, som kan skabe relationer og sætte retning.
  • Du har et lyst sind og er god til at se verden fra forskellige perspektiver.
  • Du er en systemisk orienteret leder.

Vi ønsker os

  • en leder, der gerne står i spidsen for de mangeartede opgaver, der knytter sig til en skole af vores størrelse
  • en leder, der er nytænkende og har modet til at udfordre vante tilgange og samtidig viser respekt for skolens værdier.
  • en leder, der er passioneret i forhold til at skabe gode rammer for trivsel, læring, dannelse og fællesskab.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads, hvor det prioriteres, at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • en arbejdsplads, hvor eleven er i centrum for alt, hvad vi foretager os
  • en arbejdsplads, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling.


Vi forventer, at du som ansøger har en grunduddannelse som lærer samt nogle års praktisk erfaring i Folkeskolen.

Det vil være en fordel at have ledelsesmæssig erfaring og gerne en lederuddannelse, men dette er ikke et krav. Der vil dog være en forventning om, at du videreuddanner dig på diplomniveau.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere
Vi opfordrer til, at du besøger skolen.

For yderligere oplysninger og for at aftale besøg på skolen bedes du kontakte skoleleder, Søren Schlüter på tlf. 29 77 41 47 eller viceskoleleder Catja Kristiansen på tlf. 20 14 58 48.

Du kan læse mere om skolen på https://skoledistrikt-bogense.aula.dk/ og på https://www.facebook.com/Bogenseskole/.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 22. november 2023. Stillingen søges via linket her på siden.

Første runde af samtaler afholdes den 27. november, og anden runde den 6. december. Der vil være test mellem de to runder af samtaler.
 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c8521862)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Skoledistrikt Bogense Skole, Gyldensteensvej, 5400 Bogense

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet