Økonomisk konsulent med fokus på Børn og Familie søges til Nordfyns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det tiden til nye udfordringer? Motiveres du af at arbejde med tal, analyser og formidling af data?
Kan du levere økonomistyring af høj kvalitet og understøtte ledelsen i at træffe beslutninger på et validt grundlag? Så tilbyder vi gode kollegaer på en fantastisk arbejdsplads med høj faglighed og stor fleksibilitet i hverdagen.

Økonomi & Løn er en central stabsfunktion, som arbejder med økonomistyring for hele organisationen.

Vi udarbejder blandt andet det samlede budget, forestår økonomiopfølgninger, analyser samt servicerer alle fagforvaltninger samt decentrale institutioner i forbindelse med nævnte opgaver samt øvrig økonomifaglig sparring, ledelsesinformation, opbygning og implementering af økonomistyringsværktøjer m.m. Endvidere forestår vi alt lønadministration for hele organisationen samt bidrager til kvalitetssikring af økonomisk indhold i sagsfremstillinger til direktionen og den politiske organisation.

Dine primære opgaver vil ligge inden for fagområdet Børn og Familie og omfatter blandt andet:

  • Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse. 
  • Økonomiske analyser og økonomistyring inden for fagområdet.
  • Rådgivning og bistand til Chefen for Børn og Familie samt decentrale institutioner i forhold til den løbende økonomistyring.
  • Deltage aktivt i udvikling af kommunens økonomistyring.

Vi arbejder allerede med ledelsesinformation inden for området Børn og Unge, men har hele tiden fokus på, hvordan vi kan blive bedre. Det håber vi, at du også kan bidrage til. Til stillingen hører endvidere en funktionsbeskrivelse, som du kan se her Funktionsbeskrivelse – Økonomisk konsulent (nordfynskommune.dk)

Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor der er mulighed for at påvirke og udvikle egne arbejdsopgaver. Du får gode muligheder for faglig udvikling i et godt og uhøjtideligt arbejdsklima og med gode kolleger.

Vi forventer, at du allerede har erfaring med økonomirelaterede opgaver indenfor det specialiserede socialområde og kendskab til KMD-Opus samt KMD Insight vil være en fordel. Vi forventer desuden, at du arbejder løsningsorienteret og evner at bevare overblikket - selv i pressede situationer. 

Som person har du

  • Erfaring fra en kommunal organisation med budgetlægning og økonomistyring på det specialiserede område.
  • Erfaring med excel på superbrugerniveau, herunder bearbejdning og præsentation af data i PowerBI.
  • En relevant uddannelse – minimum på diplomniveau.
  • Et udpræget servicegen, idet Økonomi & Løn er en stabsfunktion og servicerer hele organisationen.
  • Stærke talmæssige egenskaber og er resultatorienteret.
  • Evnen til at erhverve ny viden, som du omsætter til konkrete tiltag.
  • En nysgerrighed af natur og god til at finde helheder og sammenhæng til trods for stor kompleksitet.
  • En humoristisk sans samt lyst og vilje til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer og bidrage til fælles opgaveløsninger.

Endvidere skal du kunne arbejde både selvstændigt og i tværfaglige netværk, og som person skal du være udadvendt, imødekommende og en god kommunikator, der både kan lytte og stille de rette spørgsmål. 

Selvom der kan være travle perioder, lægger vi vægt på en naturlig sammenhæng mellem arbejde, familie og fritid, ligesom der vil være mulighed for at arbejde hjemme fra i det omfang opgaveløsningen tillader det.

Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst, og vi forventer du kan tiltræde stillingen den 1. november 2024 eller efter nærmere aftale. For den rette person vil det være muligt med ansættelse som specialkonsulent.

Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Leder af Budget og Regnskab Ole Vett, mobil 64 82 80 57 eller Chef for Økonomi og Løn Gitte Clemmensen, mobil 64 82 80 41.

Din ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 18. september 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2024 og eventuelt 2. samtale den 30. september 2024.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9497c3bf)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Budget og Regnskab, Østergade, 5400 Bogense

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108033

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet